Hvem er Online Smeden

Mit navn er Jonas Præst, og jeg er hjertet bag Online Smeden. Idéen tog form i 2017 – men de sorte fingre har fulgt mig i mange år før det. Min passion for kunst og håndværk begyndte allerede i 2004, da jeg som 14-årig fik min første svejser af min morfar. Det var en gammel pindsvejser, og fra det øjeblik var fundamentet lagt for min hobby.

Siden da har jeg tilbragt utallige timer i værkstedet – ofte med svejseren i hånden eller ved maskinerne – hvor jeg forvandler råt metal til kunst. Den fascination af smedehåndværket er drivkraften bag Online Smeden og stedet, hvor min kærlighed til at skabe kunst til haver har fundet sit hjem.

Vi holder til i Mejlby, lidt nord for Randers, hvor naturen og landskabet dagligt inspirerer vores smedekreationer. Hver eneste detalje i vores værker er skabt med omhu, præcision og passion. Resultatet er produkter, der ikke blot er smukke, men også funktionelle og holdbare.

Vi har specialiseret os i espalier, krukkeespalier og bålsteder – alle fremstillet i jern med fokus på æstetik og solidt håndværk. Vores produkter giver dig mulighed for at forvandle din have eller terrasse til en personlig oase fyldt med skønhed og karakter. Min målsætning er at levere produkter af højeste kvalitet, der beriger dit uderum og giver dig frihed til at udtrykke din egen stil og kreativitet.

Jonas Ved hans Fiber Laser

Jonas Hjorth Præst

Kreativ nørd, der kan lave alt i jern på værkstedet.

3 hurtige om Jonas:

  • Elsker alle typer kaffe – bare der er kaffe i.
  • Grejnørd uden lige, altid klar til at købe eller bygge nye maskiner.
  • Brænder for at arbejde i råt jern.
Anders På Værkstedet Online smeden

Anders Præst

Værkstedes tovholder der sørger for, at alle ordrer bliver sendt hver dag.

3 hurtige om Anders:

  • Har mere LEGO end Legoland.
  • Ved alt, der sker på Facebook.
  • Har set Matador mere end 100 gange.
Camilla På Kontoret Online smeden

Camilla Hjorth

Virksomhedens Idégenerator. Har stor kærlighed til kunst i jern og perleplader.

3 hurtige om Camilla:

  • Er fantastisk til at holde orden.
  • Mor til chefens 3 dejlige børn.
  • Kan spise mere svensk pølseret end en velvoksen mand.
0
    0
    Kurv
    Kurven er tomTilbage til webshop