November er den måned, hvor de fleste lukker køkkenhaven ned og går indenfor. Det er synd, for der er stadig meget at hente. Grønkål, porrer og pastinak står og bliver bedre, hvidløgene skal i jorden, og det, du gør med jorden nu, kan du mærke til foråret. Herude på landet nord for Randers, hvor vores værksted ligger ved huset, er november måneden, hvor man får ryddet op. Her er, hvad du stadig kan nå.
Kort fortalt
- Høst vinterafgrøder som grønkål, rosenkål, porrer og pastinak løbende hele vinteren.
- Sæt hvidløg, så længe jorden kan graves.
- Giv de sene grøntsager fiberdug, og dæk de tomme bede med blade, halm eller kompost.
- Syge planter ud af haven – sunde planterester i komposten.
- Tøm slanger og tønder, rens redskaberne, og skriv årets sædskifte ned.
Høst vinterafgrøder, der kan tåle frost
En del grøntsager er lavet til at stå ude om vinteren. De klassiske vinterafgrøder i en dansk køkkenhave er grønkål, rosenkål, porrer, pastinak, persillerod og jordskokker. De kan høstes løbende, så længe jorden ikke er frosset hård.
Grønkål og rosenkål bliver ofte sødere i smagen efter et par nætter med frost, fordi planten omdanner noget af stivelsen til sukker. Høst de nederste blade og knopper først, og lad toppen vokse videre.
Porrer står fint i jorden hele vinteren. Pastinak og persillerod kan også blive, men læg et lag blade eller halm over rækken, så det er lettere at grave dem op, når det er koldt. Gulerødder og rødbeder tåler let frost, men de kan blive bløde eller gnavet af mus, hvis de står for længe. Tag dem op i en tør periode, og opbevar dem køligt og mørkt, for eksempel i en kasse med fugtigt sand. Står du med en kurv rodfrugter, er de oplagte at bage i ovnen en kold aften.
Sæt hvidløg, og giv de sene grøntsager et lag ekstra
Hvidløg skal have en kold periode for at danne fede, flotte løg, og derfor sættes de om efteråret. Har du ikke nået det i oktober, kan du sagtens gøre det i november, så længe jorden kan graves. Del løget i fed, og sæt de største fed med spidsen opad, ca. 5 cm dybt og 10–15 cm fra hinanden. Vælg et solrigt sted med jord, der ikke står under vand om vinteren. Brug gerne hvidløg købt til læggeformål, for løg fra supermarkedet er ikke altid egnet til at sætte.
Feldsalat, vinterspinat, rucola og persille kan ofte holde ud længe endnu, hvis de får lidt hjælp. Et lag fiberdug over bedet holder et par graders frost ude og skærmer mod den kolde vind. Læg dugen løst, og hold den nede med sten eller jordspyd, så den ikke blæser væk i den første storm. Har du et drivhus eller en koldramme, kan du høste blade derfra en stor del af vinteren. Husk at lufte på solrige dage, så der ikke kommer skimmel.
Lad ikke jorden ligge bar – og ryd op med omtanke
Bar jord om vinteren bliver slemmet til af regn og kan miste næring. Dæk de tomme bede med et lag visne blade, halm, græsafklip eller halvomsat kompost. Regnormene trækker meget af det ned i løbet af vinteren, og til foråret har du en løsere og mere levende jord. Har du sået grøngødning i sensommeren, så lad den bare stå. Den holder på næringen og beskytter jorden.
Ikke alt skal fjernes. Sunde planterester kan blive liggende som dække eller komme i kompostbunken. Men planter med sygdom – for eksempel tomatblade med skimmel eller kålplanter med kålbrok – skal ud af haven og ikke i kompost, så smitten ikke følger med til næste år.
De flerårige planter skal også have lidt opmærksomhed. Rabarber visner ned nu, og det er et godt tidspunkt at lægge et lag kompost eller godt omsat gødning omkring kronen. Du kan læse mere i vores guide til rabarber. Løvstikke trækker sig også tilbage, men kommer igen til foråret, og har du gemt nogle blade, kan de blive til løvstikkesalt.
Redskaber, planer og højbede, der står hele året
Før den første rigtige frost er det en god idé at tømme haveslanger og vandtønder, så de ikke revner. Rens spader, greb og saks for jord, og giv træskafter lidt olie. Det tager en halv time og sparer dig for en irriteret morgen i marts.
Brug også de mørke aftener til at skrive ned, hvad der stod hvor i år. Kål, løg, rodfrugter og kartofler har godt af at skifte plads fra år til år, så sygdomme og skadedyr ikke bygger sig op i jorden. Et simpelt sædskifte på papir gør næste forår meget lettere.
Dyrker du din køkkenhave i højbede, er det rart med en kant, der står fast hele vinteren, og som det er let at holde dækket inden for. Vores højbede laver vi på familieværkstedet, hvor stålet skæres på fiberlaseren og bukkes på CNC-kantpressen. Cubic-modellen er et kvadratisk modul på 60 × 60 cm i 3 mm cortenstål, som fås i højder fra 20 til 80 cm, så du kan bygge køkkenhaven op i flere niveauer. Har du et bestemt sted, der skal udnyttes, laver vi også højbede efter mål.
Cortenstål er ikke rustfrit. Det danner et rustlag, men rustvand kan smitte af på lyse fliser, især det første år. Stil derfor højbedet på jord, grus eller en mørk belægning. Er du i tvivl om størrelsen, så læs vores guide til, hvilket højbed du skal vælge.
Cubic Corten højbed
3 mm cortenstål · 60 × 60 cm · højde 20–80 cm
Højbede efter mål i cortenstål
Cortenstål · højde, bredde og længde efter dine mål
Ofte stillede spørgsmål om køkkenhaven i november
Hvilke vinterafgrøder kan stå ude hele vinteren?
Grønkål, rosenkål, porrer, pastinak, persillerod og jordskokker. De kan høstes løbende, så længe jorden ikke er frosset hård.
Er det for sent at sætte hvidløg i november?
Nej. Så længe jorden kan graves, kan du sætte hvidløg. De skal have en kold periode for at danne fede.
Skal jeg grave køkkenhaven om til vinter?
Det er ikke nødvendigt. Dæk hellere jorden med blade, halm eller kompost, så regnormene kan gøre arbejdet.
Hvordan opbevarer jeg gulerødder og rødbeder?
Køligt og mørkt, for eksempel i en kasse med fugtigt sand. Tag dem op i en tør periode.
November er forberedelse
Køkkenhaven i november handler mest om at høste det sidste, sætte hvidløg og give jorden et dække, så den har det godt til foråret. Gør du de tre ting, er du godt med. Resten kan vente til en mild dag i februar. Vil du læse videre, har vi skrevet om at dyrke nye kartofler med løvstikke.
– Jonas, Onlinesmeden


