Det er maj, og luften over gårdspladsen er pludselig fuld af liv. Kigger man op under tagudhænget herhjemme, er de der igen: svalerne. De suser afsted med lynets hast, samler mudder og strå og bygger deres reder med en energi, som vi andre kun kan misunde. Når svaler kommer tilbage, ved man, at de lange, lyse sommeraftener er på vej.
Det var netop den forårsfornemmelse, der ramte os ved køkkenbordet en aften. Vi fik lyst til at fange svalernes lette energi og trække den ned i haven, så vi kunne nyde den hele året – også i november, når de rigtige svaler for længst er fløjet sydpå. Men det skulle ikke være noget, vi bare købte os til. Det skulle laves med vores egne hænder.
Det blev et vaskeægte familieprojekt med muskler, sved, et par tårer og en solid portion stolthed. Her er historien om, hvordan skulpturen ”Svalerne” blev til hos os i Online smeden – fra en blyantstreg på et hvidt stykke papir til svaler i jern, der letter fra en rå kampesten midt i græsplænen.
Kort fortalt
- ”Svalerne” er en skulptur, vi har tegnet, laserskåret, valset og svejst på vores eget værksted nord for Randers.
- Svalerne sidder på en rå kampesten, som er gravet dybt og stabilt ned i græsplænen.
- Stenen blev udvalgt fra en dynge på godt og vel 200 tons kampesten – fordi den havde den rette råhed og personlighed.
- De rigtige svaler kommer til Danmark i april og maj og tilbringer vinteren i Afrika syd for Sahara.
- Vil du have svaler i stål derhjemme, laver vi små figurer i cortenstål eller galvaniseret stål – og har vi ikke den figur, du drømmer om, så tegner vi den.
Svaler under tagudhænget – derfor ville vi fange dem i jern
Der er en grund til, at netop svalen fik lov at sidde på stenen. Svaler har levet tæt på mennesker i århundreder. De bygger under vores tage og inde i vores lader, og de jager insekter lavt over marker, søer og enge. Landsvalen blev endda i 1984 kåret til Danmarks nationalfugl. Den er en nabo, der kommer hjem hvert forår.
Herhjemme ser vi både den lange, elegante silhuet med de dybt kløftede halespyd og de travle små fugle, der klistrer mudderreder op under udhænget. Det er faktisk to forskellige arter. Landsvalen har de lange halespyd og en rødbrun strube, og den bygger helst en åben skålrede inde i bygninger. Bysvalen er mindre, har en hvid plet over halen og bygger en lukket rede af mudder udvendigt under tagskægget.
Fælles for dem er, at de aldrig står stille. Og det er netop dét, der gør dem så svære at lave i metal. En hund eller et rådyr kan stå på fire ben og bare være til stede i haven. En svale skal se ud, som om den er i fart. Udfordringen var altså at få et tungt og stædigt materiale til at se vægtløst ud.
En blyantstreg, en laser og et stædigt stykke jern
Det hele startede som en helt simpel blyantstreg på et hvidt stykke papir. Vi ville fange svalen i sit frie element – det dynamiske svæv, hvor vingerne skærer igennem luften. Den tegning, du ser længere nede i indlægget, er den tidlige skitse af ideen: svaler, der stiger til vejrs fra en stor sten.
Fra papiret rykkede vi direkte ud på værkstedet, hvor den rå metalplade ventede. Her mødes det ultrafine og det brutale. Først skar laseren tegningen ud med millimeterpræcision, så hver vingespids og hver kløft i halen sad præcis, hvor blyanten havde sat den. Så kom det sjove og hårde arbejde: valsningen.
En flad svale kan sagtens se fin ud på en væg, for der ser man den kun forfra. Men en skulptur, der står frit i en have, ser man fra alle sider, og så skal den have krop. Derfor valsede og bukkede vi svalerne, så de fik dybde og en ægte 3D-effekt. Det lyder nemt på papiret. Det er det ikke.
“Jern er et stædigt materiale. Men med den rette teknik kan man valse og bukke det, så en flad svale pludselig får krop og ser ud, som om den letter.”
– Jonas
Til sidst blev svalerne svejst sammen i en flyvende formation. Vinklerne betyder alt, for det er dem, der får øjet til at følge fuglene opad mod himlen. Men en svævende jernfigur er ingenting uden det helt rigtige fundament. Og det bragte os til projektets store diskussion.
Diskussionen om stendyngen – man skal kunne mærke stenen
Har du besøgt os, ved du, at vi har en ret markant stendynge. Der ligger vel godt og vel 200 tons rå kampesten. Og den bunke er jævnligt genstand for en kærlig, men indædt diskussion herhjemme.
Den praktiske tilgang lyder nogenlunde sådan her: ”Jamen, kan vi ikke bare gå derned og snuppe en af de sten, der ligger omme bagved?” Men sådan fungerer det bare ikke i mit hoved.
“For mig handler håndværk om intuition. Man skal kunne mærke stenen. Den skal tale til en og passe til det udtryk og den sjæl, man vil skabe.”
– Jonas
Faktisk havde jeg gået og kigget på én bestemt, asymmetrisk klippeblok i rigtig lang tid. Jeg vidste bare, at den skulle bruges til noget særligt en dag. Den havde den helt rigtige råhed og personlighed – skæv nok til at være interessant, og tung nok til at give svalerne noget at lette fra. Med Svalerne fandt den endelig sit match.
Mark og Elias rykker ud med minilæsser og kamera
Man flytter ikke lige en massiv natursten og monterer tungt jern med et snuptag. Der skulle maskiner og rå muskelkraft til, og her trådte mine to drenge, Mark og Elias, til i den grad. Mark er 11 og er med alle steder på værkstedet, hvor han selv tegner figurer og øver sig i at svejse. Elias er husets computernørd.
De kastede sig ind i kampen med liv og sjæl. De var både kamerahold og arbejdsmænd. De knoklede i jorden, trak i stropperne og hjalp med at styre minilæsseren i mål. Der blev ydet en kæmpe indsats med sved og slid – og med de frustrationer, der altid opstår, når tunge elementer skal sidde lige i skabet. Videoen øverst i indlægget giver et lille indblik i dagen.
“Mark og Elias var både kamerahold og arbejdsmænd. De var simpelthen uundværlige.”
– Jonas
Det færdige resultat – svaler, der letter fra klippen
Efter timers koordinering, gravearbejde og montering standsede vi endelig maskinerne. Og der stod den så. Svalerne er monteret solidt på toppen af kampestenen, og stenen er gravet dybt og stabilt ned i græsplænen. En høj figur oven på en sten skal stå fast, og stenen skal se ud, som om den altid har ligget der.
Kontrasten er hele pointen. Den tunge, urgamle sten og de tynde vinger i jern burde ikke passe sammen, men det er netop derfor, det virker. Svalerne ser næsten vægtløse ud, som om de letter fra klippen en forårsdag.

Når jeg kigger ud i haven nu, ser jeg ikke bare en flot figur. Jeg ser vores evige stendynge-diskussion. Jeg ser de rigtige svaler, der bygger reder under udhænget hvert forår. Og vigtigst af alt ser jeg Mark og Elias, der knoklede for at gøre en idé fra køkkenbordet til virkelighed.
“Det er ikke bare havekunst. Det er familiens historie hugget i sten og smedet i jern.”
– Jonas
Svaler i stål til din egen have – det ville jeg selv vælge
Svalerne på kampestenen er vores helt eget projekt, men svalen som motiv har vi også i shoppen. Alle vores figurer bliver laserskåret her på værkstedet, og svalerne laver vi i 3 mm stål. Hvis jeg selv skulle have svaler op derhjemme uden en kampesten og en minilæsser, ville jeg starte med en lille flok på muren eller hegnet. Sidder der flere i forskellige vinkler, ligner det en sværm i fart.
Svale i stål er den med de udstrakte vinger og den kløftede hale, og den måler ca. 21 × 18 cm. Svale i flugt er en lille vægfigur på ca. 16 × 22 cm med en mere strakt silhuet. Begge passer på en væg, et plankeværk, en carport eller et skur, og de fås i to overflader. Vil du hellere have svalerne frit i bedet eller i en træstub, så har vi også landsvaler i cortenstål, et sæt med to svaler på ca. 22 × 32 cm, der bankes ind i en træstub, et hegn eller en blomsterkumme.
Svale i stål
ca. 21 × 18 cm · corten eller galvaniseret
Svale i flugt – lille vægfigur
ca. 16 × 22 cm · corten eller galvaniseret
Valget mellem corten og galvaniseret handler mest om, hvor svalerne skal sidde. Cortenstål er ikke rustfrit. Det ruster med vilje i overfladen og får en varm, rødbrun patina, som bliver smukkere med tiden. Men især det første stykke tid kan der løbe rustvand af, og det kan sætte striber på en lys facade, fliser eller lyst træ. Sidder svalerne på en hvid mur, ville jeg derfor vælge galvaniseret stål, som holder sig lyst og næsten ikke kræver noget. Sidder de på et mørkt skur, en gammel teglstensmur eller et sortmalet plankeværk, er corten svær at slå. Du kan læse mere om, hvorfor cortenstål ruster, og om hvad cortenstål egentlig er, i to af vores andre indlæg.
Og drømmer du om en fugl, vi ikke har i shoppen? Så er det slet ikke umuligt. Vi har et af Danmarks største udvalg af figurer i stål, og der ligger mange flere fugle under havens dyr og stålfigurer til træ og hegn.
“Har vi ikke figuren, så tegner vi den. Det er jo sådan, Svalerne startede – med en blyant og et hvidt stykke papir.”
– Jonas
Skriv til os via siden om specialbestillinger, hvis du har en idé.
Ofte stillede spørgsmål om svaler og svaler i stål
Hvornår kommer svalerne til Danmark?
De første landsvaler dukker typisk op i april, og bysvalerne kommer lidt senere, ofte hen i maj. I august og september trækker de sydpå igen og tilbringer vinteren i Afrika syd for Sahara.
Hvad er forskellen på en landsvale og en bysvale?
Landsvalen har lange, dybt kløftede halespyd og en rødbrun strube og bygger en åben rede inde i lader, stalde og udhuse. Bysvalen er mindre, har en hvid plet over halen og bygger en lukket mudderrede udvendigt under tagudhænget.
Er svaler fredede?
Ja, svaler er fredede ligesom de fleste andre vilde fugle i Danmark. Har du svaler med æg eller unger under taget, skal de have lov at være i fred, til ungerne er fløjet.
Ruster en svalefigur i cortenstål?
Ja, det er meningen. Cortenstål danner en rustpatina i overfladen, og rustvand kan smitte af på lyse flader, især i starten. Skal figuren sidde på en lys mur, er galvaniseret stål det sikre valg.
Hvor skal jeg hænge mine svaler i stål op?
Vores små svaler er lavet til væg, mur, hegn, skur eller carport, og de gør sig bedst, når der sidder flere i forskellige vinkler. Landsvalerne bankes i stedet ind i en træstub, et hegn eller en blomsterkumme.
Når de rigtige svaler er fløjet
Nu, hvor jeg skriver det her, er det november, og pladsen under tagudhænget er tom. Men ude på græsplænen letter Svalerne stadig fra deres kampesten, præcis som de gjorde den dag i maj, hvor drengene og jeg endelig kunne slukke for minilæsseren. Om et halvt år er de små naboer tilbage under udhænget, og så har jernsvalerne selskab igen.
Har du selv svaler under taget, eller har du fået svaler i stål op på muren derhjemme? Så skriv til os – vi bliver altid glade for at se, hvor vores figurer ender, og for at høre, hvordan dit eget havekunstprojekt blev til. Og vil du vide mere om de levende fugle, har Dansk Ornitologisk Forening masser af god viden.
– Jonas, Onlinesmeden


