Hvordan 5.000 liter menneske-tis gjorde jeres højbede uforgængelige

Hvordan 5.000 liter menneske-tis gjorde jeres højbede uforgængelige

Her på værkstedet elsker vi metal. Vi elsker kemien bag det, og vi elsker, når tingene holder. Men hvis vi skruer tiden tilbage til år 1669, finder vi en historie, der er så langt ude, at man næsten ikke tror på det.

Det er historien om, hvordan en tysk alkymist ved navn Hennig Brand opfandt fosfor – det magiske grundstof, vi i dag bruger i vores cortenstål for at gøre jeres højbede modstandsdygtige over for det danske lortevejr.

Spænd sikkerhedsselen, for det bliver en klistret omgang.

Drømmen om guld (og en hel masse urin)

Hennig Brand var alkymist, og som alle andre alkymister på den tid, var han besat af at finde “De Vises Sten” – en magisk opskrift, der kunne forvandle billige metaller til rent guld.

Brand fik en fiks idé: Guld er gult. Urin er gult. Måske er der guld i urin?

I stedet for at droppe idéen, gik han i gang med et projekt af episke proportioner. Han samlede angiveligt over 5.000 liter menneske-urin ind (historien melder intet om, hvad hans naboer sagde til lugten). Han lod det stå, indtil det rådnede, og så gik han ellers i gang med at koge det ind på sit værksted, indtil der kun var en tyk, sort tjære tilbage.

Til sidst opvarmede han denne “tis-tjære” til ekstreme temperaturer.

Guldet der blev til “lysbringeren”

Fandt han guld? Overhovedet ikke.

Men da dampen i hans kolber kølede af, skete der noget magisk. Ud kom et hvidt, voksagtigt stof, der glødede i mørket med et uhyggeligt, grønblåt lys. Når det rørte luften, brød det spontant i flammer.

Han kaldte det Fosfor, hvilket på græsk betyder “Lysbringeren”. Det var det allerførste grundstof, der blev opdaget i moderne tid – og det hele startede med en mand, der kogte tis i håbet om at blive rig.

Fra alkymistens værksted til dine rabarber

Nu tænker du nok: Hvad har tysk tis fra 1600-tallet at gøre med mit nye højbed fra Online Smeden?

Svaret er: Alt!

Når vi laver det cortenstål, som vores absolut bedste højbede er bygget af, blander vi nemlig en lillebitte smule af Hennig Brands opdagelse – fosfor – i stålet sammen med kobber.

Det er netop fosforen, der samarbejder med kobberet om at danne det der super tætte, rødbrune rustlag (patinaen), som beskytter stålet mod at ruste igennem. Fosforen sørger for, at rusten ikke skaller af, men i stedet låser sig fast som et uigennemtrængeligt skjold.

Så næste gang du står i haven og beundrer dit smukke, rustne corten-højbed, kan du sende en kærlig tanke til den gale, tyske alkymist. Uden hans ildelugtende eksperiment havde dine højbede ikke holdt i 30 år!