
Når de første store rabarberstilke er klar i haven, ved familien godt, hvad klokken har slået herhjemme. Så bliver gryden fundet frem, og sæsonen starter med grød, som den altid har gjort. Men før stilkene ryger i gryden, er der noget, de fleste kender: den skarpe, næsten tørre fornemmelse på tænderne, når man bider i en rå stilk. Den skyldes blandt andet oxalsyre i rabarber – det samme stof, der er grunden til, at bladene ikke skal spises, og at mange stopper høsten omkring Sankt Hans.
Det sjove er, at historien ikke slutter i køkkenet. Oxalsyre er nemlig også et stof, mennesker har brugt teknisk i mange år, blandt andet til rustfjerning, rengøring af metal og blegning af træ. Og når man som os står på et værksted og arbejder med rustent stål hver eneste dag, så er det svært ikke at blive lidt nysgerrig på den syre, der gemmer sig i rabarbergrøden. Her får du forklaringen fra både haven og værkstedet.
“Det er sjovt at tænke på, at den samme slags syre, der sidder i rabarbergrøden, også bruges til at fjerne rust. Rust er jo noget, vi har med at gøre hver eneste dag på værkstedet.”
– Jonas
Kort fortalt
- Oxalsyre er en organisk syre, som rabarber og mange andre planter danner naturligt.
- Bladene indeholder langt mere oxalsyre end stilkene og regnes ikke for spiselige.
- Stilkene er en almindelig fødevare, som er spist i generationer – syren er en del af den syrlige smag.
- Sankt Hans-reglen handler lige så meget om smag, fibre og plantens kræfter som om oxalsyre.
- I ren, koncentreret form er oxalsyre ætsende og bruges blandt andet til rustfjerning og træblegning.
Hvad er oxalsyre i rabarber egentlig?
Oxalsyre er en organisk syre, som dannes naturligt i planter som en del af deres stofskifte. Kemisk hedder den ethandisyre, og sammenlignet med mange andre plantesyrer er den forholdsvis stærk. Det er derfor, rabarber ikke bare smager surt som et æble, men har den der skarpe kant, der næsten får munden til at trække sig sammen. Syren i rabarber er dog ikke kun oxalsyre – den syrlige smag kommer fra flere organiske syrer, der arbejder sammen.
Rabarber er heller ikke alene om at indeholde stoffet. Det findes også i spinat, mangold, rødbedeblade, skovsyre, persille, kakao, te og nødder. De fleste af os får altså små mængder oxalsyre ret ofte uden at tænke over det. Det er mængden, der betyder noget.
Mange spørger også, hvad det ætsende stof i rabarber er. Svaret er oxalsyre, men det giver et lidt for dramatisk billede. I ren, koncentreret form er oxalsyre et ætsende stof, man skal omgås med handsker og respekt. I en rabarberstilk er der tale om små mængder, fordelt i plantens saft.
Hvorfor rabarberen gemmer syren i bladene
Oxalsyre er ikke et tilfældigt biprodukt. Planten bruger stoffet aktivt. En rabarber kan ikke løbe sin vej, når en snegl, et insekt eller et dyr vil have en bid, så den forsvarer sig med kemi i stedet. Den skarpe syre gør planten mindre lækker at spise i store mængder, og den hjælper også i kampen mod svampe og mikroorganismer.
Samtidig spiller oxalsyre en rolle inde i selve planten. Den kan binde mineraler som calcium og er med til at regulere plantens indre kemi og håndtere affaldsstoffer i cellerne. Oxalsyren er en del af plantens overlevelsesstrategi, ikke en fejl.
De store blade er rabarberens kemiske forsvarsværk, og derfor er koncentrationen af oxalsyre langt højere dér end i stilkene. Det er ikke tilfældigt, at det er bladene, vi skærer af.
Bladene bliver i haven – stilkene kommer i gryden
Problemet med store mængder oxalsyre er, at stoffet kan binde calcium i kroppen og danne calciumoxalat. I meget store mængder kan det belaste nyrerne, mineralbalancen og fordøjelsen, og det er også derfor, oxalsyre ofte nævnes i forbindelse med nyresten. Det er grunden til, at rabarberblade ikke betragtes som spiselige, og at de ikke hører hjemme i hverken grød, saft eller kompot.
Men det er vigtigt at holde fødderne på jorden. Man bliver ikke syg af at røre ved bladene, når man brækker stilkene af, og man bliver heller ikke forgiftet af en lille smule. Der skal relativt store mængder til, før det bliver alvorligt for et voksent menneske. Det ændrer bare ikke på, at bladene skal skæres af og blive i haven, hvor de kan ryge i kompostbunken.
“Rabarberblade er ikke noget, man bliver syg af at røre ved. Men de hører altså heller ikke hjemme i gryden. Bladene bliver i haven, og stilkene kommer med ind.”
– Jonas
Stilkene indeholder også oxalsyre, men i langt mindre koncentrationer, og de er en helt almindelig fødevare, som folk har spist i flere hundrede år. Syren er faktisk en del af den smag, vi godt kan lide. Det er også forklaringen på, at rabarber næsten altid møder sukker, fløde eller andre søde og bløde ingredienser i de klassiske desserter. Sukkeret tager toppen af syren, og fløden runder det hele af.
Sankt Hans, sorter og den skarpe smag
Den mest kendte rabarberregel i Danmark er, at man stopper med at høste omkring Sankt Hans. Mange tror, det er fordi planten bliver giftig efter midsommer, men forklaringen er mere nuanceret. Når sommeren skrider frem, stiger oxalsyreniveauet ofte, stilkene bliver mere fiberholdige og smagen grovere. Samtidig skal planten bruge resten af sommeren på at samle kræfter i rodsystemet til næste forår. Reglen handler altså lige så meget om kvalitet, smag og plantens sundhed som om oxalsyre.
Man kan godt spise rabarber senere på sommeren, især sorter som Livingstone, der er kendt for at kunne høstes længere. Selv oplever jeg, at grøden ofte bliver lidt mildere og rundere i smagen, når jeg bruger Livingstone sent på sæsonen. Til den klassiske grød er jeg dog mest glad for de gamle sorter som Victoria og vinrabarber. Victoria giver den klassiske smag med god syre, mens vinrabarber har en dybere rød farve og en mere intens smag.
“Jeg laver stadig rabarbergrød på næsten samme måde, som min mormor gjorde. Gode rabarber, lidt sukker, vanilje og tid nok. Den skal ikke være alt for sød – man skal stadig kunne smage rabarberen.”
– Jonas
Det er ikke kun sorten, der bestemmer, hvor skarp en rabarber smager. Planter, der har været stressede af tørke, næringsmangel eller hård varme, giver ofte stilke med mere syre, grovere fibre og mindre saft. Veldyrkede rabarber fra næringsrig jord smager som regel mildere og mere afbalanceret. Har du lyst til at gå i køkkenet bagefter, så står opskriften på klassisk rabarbergrød her på bloggen.
Den samme syre fjerner rust – og det får en smed til at spidse ører
Her bliver det for alvor interessant for os på værkstedet. Fordi oxalsyre kan opløse mineraler og reagere med rust, bruges den teknisk til netop rustfjerning, rengøring af metal, blegning af træ og fjernelse af kalk og misfarvninger. Den syre, der giver rabarbergrøden kant, er altså i koncentreret form et redskab til at få rust væk.
Det er lidt morsomt, for vi arbejder jo med det modsatte. Vores højbede og figurer laves i cortenstål, hvor vi gerne vil have rusten. Stålet danner en tæt, mørkebrun patina, som er en del af udtrykket. Men cortenstål er ikke rustfrit, og især det første stykke tid kan nyt stål give rustvand, der farver lyse fliser, træterrasser og sten. Hvordan patinaen opstår, og hvad du kan gøre ved rustvand, kan du læse mere om i indlægget om cortenstål og rust.
Skulle der alligevel komme rustpletter på fliserne, findes der rustpletfjernere til sten og fliser, og flere af dem bygger netop på oxalsyre. Læs vejledningen på produktet, brug handsker, og prøv det af et sted, hvor det ikke kan ses, før du går i gang. Og hold midlet væk fra selve cortenstålet, for det er jo patinaen, du gerne vil beholde. Det letteste er dog at tænke sig om, før bedet bliver sat: en kant af grus eller jord omkring stålet tager det meste af rustvandet, før det når fliserne.
“Cortenstål er ikke rustfrit, og det skal det heller ikke være. Rusten er hele pointen. Men står bedet på lyse fliser, så skal man tænke over rustvandet, før man sætter det, ikke bagefter.”
– Jonas
Rabarber i et højbed fra værkstedet
Rabarber er en flerårig plante, der kan stå det samme sted i mange år og bliver stor med tiden. Derfor skal man tænke over pladsen, før den kommer i jorden. Et højbed giver rabarberen et fast sted med løs, næringsrig jord, og så slipper man for at bukke sig helt ned, når stilkene skal brækkes af i maj.
Vi laver vores højbede herhjemme på værkstedet i 3 mm cortenstål, og de leveres samlet, så de er klar til at blive fyldt med jord. Skulle jeg selv plante en rabarber i et af vores bede, ville jeg vælge HEX-bedet i en af de store diametre på 100 eller 120 cm og i en af de høje udgaver, så planten har både bredde og dybde at vokse i. Så bliver bedet et blikfang tidligt på foråret, når de røde knopper bryder frem.
Vil man hellere bygge i moduler, er Cubic-bedet på 60 × 60 cm et godt bud. Det fås i højder fra 20 til 80 cm, og man kan stille flere ved siden af hinanden – for eksempel en høj til rabarberen og et par lavere til krydderurter og salat omkring den. Er du i tvivl om, hvorvidt cortenstål er et godt valg til spiselige planter, så har vi skrevet om netop det i indlægget er cortenstål farligt i urtehaven?
HEX Corten højbed
3 mm cortenstål · Ø 60–120 cm · højde 20–80 cm
Cubic Corten højbed
3 mm cortenstål · 60 × 60 cm · højde 20–80 cm
Selve dyrkningen – placering, jord, gødning, deling af gamle planter og høst – har vi samlet i den store guide til rabarber. Og hele udvalget af højbede i cortenstål finder du under corten højbede i shoppen.
Ofte stillede spørgsmål om oxalsyre i rabarber
Er der oxalsyre i rabarberstilke?
Ja, men i langt mindre mængder end i bladene. Stilkene er en almindelig fødevare, som er spist i generationer, og oxalsyren er en del af den syrlige smag.
Hvorfor må man ikke spise rabarberblade?
Bladene har et langt højere indhold af oxalsyre end stilkene, fordi de fungerer som plantens kemiske forsvar. Oxalsyre kan binde calcium i kroppen, og derfor regnes bladene ikke for spiselige. Man bliver dog ikke syg af at røre ved dem.
Er oxalsyre i rabarber farligt?
Det handler om mængde. I de mængder, man får fra rabarberstilke spist på almindelig vis, er det en del af en helt normal kost. Store mængder oxalsyre kan belaste nyrerne og forbindes med nyresten.
Hvad er det ætsende stof i rabarber?
Det er oxalsyre. I ren, koncentreret form er stoffet ætsende og bruges blandt andet til rustfjerning og træblegning, men i rabarberen findes det kun i små mængder i plantens saft.
Kan man dyrke rabarber i et højbed i cortenstål?
Ja. Vælg et stort og højt bed, så planten har plads og dybde, og placér det, hvor rabarberen kan blive stående i mange år. Står bedet på lyse fliser, så tænk over rustvand fra det nye stål.
Tilbage ved gryden
Næste gang du står med de første stilke i hånden og mærker den skarpe syre på tænderne, ved du, hvad det er, der sidder og bider. Det er rabarberens eget forsvar, det er grunden til, at bladene bliver i haven, og det er i koncentreret form det samme stof, man bruger til at få rust af fliserne. Haven, køkkenet og værkstedet hænger sammen på flere måder, end man skulle tro.
Har du en rabarber, der har stået i haven i generationer, et godt trick til grøden eller et spørgsmål om rabarber i højbed, så skriv endelig til os hos Online smeden.
– Jonas, Onlinesmeden


