Klassisk rabarbergrød – sådan laver jeg den som min mormor gjorde

Der findes opskrifter, som bare er opskrifter. Og så findes der opskrifter, der dufter af barndom, sommerferier og gamle køkkener med dug på bordet og kaffe på kanden. Klassisk rabarbergrød hører til den sidste kategori.

Når jeg laver rabarbergrød, gør jeg det stadig på næsten samme måde, som min mormor gjorde det. Ikke noget avanceret. Ikke noget med 14 ingredienser og moderne skum eller fancy pynt. Bare gode rabarber, lidt sukker, vanilje og tid nok til, at det hele får lov at samle sig til den der helt rigtige smag af dansk sommer.

For mig er rabarbergrød noget af det mest ærlige, man kan lave i et køkken. Det er en af de opskrifter, hvor råvarerne virkelig får lov at tale for sig selv. Derfor betyder rabarberne også noget. Friske stilke direkte fra haven giver bare en helt anden smag end de trætte, importerede stilke, man nogle gange finder i supermarkedet.

Hjemme hos os starter rabarbersæsonen næsten altid med grød. Det er blevet sådan en tradition. Når de første store stilke er klar i haven, så ved familien godt, hvad klokken har slået. Så bliver gryden fundet frem.

Derfor er klassisk rabarbergrød stadig noget af det bedste

Der er sket meget med madlavning gennem årene. Vi har fået airfryers, sous vide og desserter med navne, man næsten skal have kørekort for at udtale. Men rabarbergrød har overlevet det hele.

Og det er der en grund til.

Den perfekte rabarbergrød rammer noget helt særligt mellem sødt og syrligt. Den skal ikke være alt for sød. Den skal stadig have lidt kant. Man skal stadig kunne smage rabarberen. Det er netop det, der gør den frisk og sommerlig.

Jeg synes faktisk, mange moderne opskrifter ødelægger det lidt ved at putte alt muligt i. Jordbær, appelsin, ingefær og jeg ved snart ikke hvad. Det kan være fint nok. Men den klassiske version kan altså noget helt særligt, når den får lov at stå alene.

Det er lidt ligesom med en god frikadelle. Den behøver ikke skum og blomster på toppen for at fungere.

Hvilke rabarber bruger jeg til rabarbergrød?

Jeg er personligt ret glad for gamle sorter som Victoria eller vinrabarber til grød.

Victoria giver en rigtig klassisk smag med god syre og masser af aroma. Vinrabarber giver til gengæld en dybere rød farve og lidt mere intens smag, hvilket gør grøden ekstra flot.

Hvis jeg bruger Livingstone-rabarber sent på sæsonen, oplever jeg faktisk ofte, at grøden bliver lidt mildere og rundere i smagen. Det fungerer også virkelig godt.

Det vigtigste er egentlig bare, at rabarberne er friske og saftige. Hvis stilkene er blevet tørre eller træede, så mister man noget af den der friske syrlighed, som er hele sjælen i retten.

Sådan laver jeg klassisk rabarbergrød

Ingredienser

• 1 kg friske rabarber
• 250–350 g sukker
• 1 vaniljestang eller vaniljesukker
• 1 dl vand
• Eventuelt lidt kartoffelmel hvis grøden ønskes tykkere

Fremgangsmåde

Jeg starter altid med at skylle rabarberne grundigt. Hvis de er meget grove, trækker jeg de værste trevler af, men jeg skræller dem faktisk sjældent helt. Der sidder masser af smag lige under overfladen.

Derefter skærer jeg dem i mindre stykker. Ikke alt for små. Jeg kan godt lide, at der stadig er lidt struktur tilbage i grøden, så det ikke bare bliver helt ensartet mos.

Rabarberne kommer i gryden sammen med vand og vanilje. Så får det lov at varme stille og roligt op. Det er vigtigt ikke at give det alt for meget gas med det samme. Rabarber kollapser ret hurtigt, og hvis man banker fuld varme på fra starten, kan det nemt blive lidt brændt i bunden.

Efter nogle minutter begynder rabarberne at falde sammen, og så tilsætter jeg sukkeret lidt efter lidt. Jeg smager mig altid frem. Nogle rabarber er meget syrlige, andre er mildere. Derfor synes jeg ikke, man skal låse sig fuldstændigt fast på en bestemt sukkermængde.

Når grøden har den konsistens, jeg vil have, tager jeg den af varmen.

Nogle kan lide helt tynd rabarbergrød. Andre vil have den næsten som dessertkompot. Hvis jeg vil have den tykkere, rører jeg en lille smule kartoffelmel ud i koldt vand og tilsætter det forsigtigt.

Men kun lidt.

Der er få ting, der kan ødelægge en god rabarbergrød hurtigere end en omgang tapetklister-konsistens.

Sådan serverer jeg den

Hvis du spørger mig, findes der kun tre rigtige måder at spise rabarbergrød på.

Den første er iskold med mælk.

Den anden er med fløde.

Og den tredje er lun med vaniljeis.

Derhjemme ryger den oftest direkte i køleskabet natten over. Dagen efter smager den næsten endnu bedre. Syren bliver rundere, vaniljen træder mere frem, og hele grøden samler sig på en måde, den ikke helt gør lige fra gryden.

Og så er der selvfølgelig sukkerdrysset på toppen. Det gør vi stadig.

Lidt gammeldags må man godt være.

Derfor elsker jeg rabarbergrød

Noget af det, jeg elsker mest ved rabarbergrød, er faktisk, hvor lidt der skal til.

Det er på mange måder det stik modsatte af moderne madlavning på sociale medier. Det handler ikke om at imponere nogen. Det handler ikke om perfektion. Det handler om smag, minder og råvarer.

Rabarbergrød er sådan en ret, hvor man næsten kan smage haven i hver eneste skefuld.

Når jeg står med en gryde rabarbergrød, tænker jeg tit på, hvor vild en plante rabarber egentlig er. Den vælter op af jorden hvert eneste forår som en grøn dinosaur på steroider, kræver næsten ingen pasning og leverer råvarer nok til halve nabolaget.

Det er faktisk lidt imponerende.

Hvilke rabarber er bedst til grød?

Hvis du selv dyrker rabarber, er det sjovt at eksperimentere lidt med sorter.

Victoria giver den klassiske smag, mange forbinder med barndommens rabarbergrød.

Vinrabarber giver flottere farve og dybere aroma.

Frambozen kan give næsten bæragtige noter.

Og Livingstone er fantastisk, hvis man vil lave rabarbergrød langt hen på sæsonen.

Hvis du vil læse mere om sorter, dyrkning og hvordan du får kæmpe rabarber i haven, så læs også vores store guide:

Læs Også Den ultimative guide til rabarberdyrkning