Fra Facebook-efterlysning til frodigt højbed: Alt du skal vide om løvstikke
Der er intet som duften af friske krydderurter i haven. Men der er én bestemt urt, som har haft en helt særlig plads i mit havehjerte i mange år – nemlig løvstikken.
Efter vi byggede nyt hus, har haven dog stået overfor en mindre genopbygning, og løvstikken har desværre glimret ved sit fravær lige siden. Men for nylig fik jeg endelig bygget et nyt højbed, og så meldte savnet sig for alvor. Jeg manglede min faste følgesvend til sommerens nye kartofler.
Redningen kom fra en lidt uventet kant – nemlig det lokale samfund på Facebook.
Naboer, der træder til, når haven kalder
Jeg kastede en hurtig efterlysning ud i vores lokale Facebook-gruppe: “Er der nogen, der har en løvstikke, og som kan undvære en stikling?”
Der gik ikke længe, før det bankede på døren. Lokalsamfundet svigter aldrig! Inden jeg havde set mig om, stod der to fantastiske naboer i indkørslen. Den ene kom med et kæmpe, flot bundt, og den anden havde en rigtig fin, lille stikling med. Så en kæmpe tak til mine naboer – i har reddet min madsæson!
Nu er de kommet i jorden, og jeg har dedikeret et af mine mindre højbede på 60x60x20 centimeter til projektet. Det er den helt perfekte ramme til at holde styr på den ellers ret livskraftige plante.
Hvad er løvstikke egentlig for en størrelse?
Hvis du ikke kender løvstikke (Levisticum officinale), så går du glip af noget. Historisk set stammer planten oprindeligt fra Sydeuropa og Asien, men den har været brugt i de danske klosterhaver helt tilbage fra middelalderen. Dengang brugte man den både som lægeurt (mod alt fra mavepine til vand i kroppen) og som et naturligt værn mod fluer.
I dag kender de fleste den nok bedre under navnet “Maggi-urt”. Hvis du gnider bladene mellem fingrene, vil du med det samme forstå hvorfor – den dufter og smager nemlig fuldstændig som den klassiske suppeterning. Den har en kraftig, fyldig smag af selleri, bouillon og et strejf af porre.
Sådan dyrker du løvstikke (og giver den den bedste kost)
Løvstikke er heldigvis en taknemmelig plante. Faktisk er den en staude, hvilket betyder, at når du først har plantet den, kommer den igen år efter år. Den kan nemt blive over 1,5 til 2 meter høj, hvis den får lov, så man skal lige holde lidt øje med den!
Her er mine bedste råd til at få succes med den:
Plads og jord
Løvstikke elsker sol, men klarer også fint halvskygge. Den vil have en god, dyb og næringsrig jord, der holder på fugten.
Gødning – Hemmeligheden bag de grønne fingre
Løvstikke er en sulten plante, hvis den skal skyde eksplosivt.
I mit højbed: Da jeg anlagde højbedet på 60x60x20 cm, blandede jeg en rigtig god, krads gødning bestående af hestemøg og god muldjord. Hestemøg er genialt, fordi det frigiver næringsstoffer over lang tid og giver jorden en fantastisk struktur.
I den normale have: Har du den bare direkte i havebunden, skal du ikke snyde den. Giv den en god omgang kompost i det tidlige forår, eller strø noget organisk havegødning ud omkring planten et par gange i løbet af sæsonen. Husk at vande godt, hvis sommeren bliver tør, da den hader at tørre helt ud.
Løvstikke i køkkenet: Smagen af dansk sommer
Hvad bruger man den så til? Løvstikke er en smagsbombe, så du skal bruge den med omhu (en enkelt kvist rækker langt!).
De nye kartofler: For mig er det her den ultimative klassiker. En kvist løvstikke i kogevandet sammen med de nye, danske kartofler – så synger englene.
Supper og saucer: Hak den fint og smid den i kødsovsen, i en jævnet kartoffelsuppe eller i langtidssimrede gryderetter for at give den dybe “Maggi-smag”.
Løvstikkesalt: Har du for meget i haven, så blend bladene med groft salt og tør det i ovnen. Så har du den perfekte smagsgiver til vinterens retter.
Har du selv plads til en løvstikke i haven eller i et højbed? Hvis ikke, kan jeg kun anbefale at smide en efterlysning ud hos naboerne – det kan varmt anbefales!
Pas på haven derude, Jonas, Onlinesmeden.dk
